Hvorfor er det så svært at tabe sig

Fedme er en sygdom

Appetitreguleringen er en følsom mekanisme der sikrer en ligevægt i fødeindtagelse og forbrænding så man holder normalvægten.

Det er kendt at hvis man på et tidspunkt i livet bliver svært overvægtig sker der afgørende ændringer i de appetitregulerende hormoner hvor kroppen efterfølgende forsøger at komme tilbage på overvægten - istedet for at finde tilbage til normalvægten.

 

De fleste overvægtige har præsteret flotte vægttab - men problemet er ganske enkelt at kiloene kommer tilbage efter en vis tid, og som regel ender man med " elevatorvægt" der over tid er stigende. Hvis du slås med svær overvægt, har du sikkert forsøgt dig med et utal af slankekure, og du har spurgt dig selv om hvorfor de ikke virker, eller hvorfor du tager kiloene på igen. 
Måske har du også bebrejdet dig selv, at du ikke bare kan tabe de ekstra kilo, men det er altså ikke så mærkeligt. Firkantet sagt slås man med sin egen biologi som overvægtig.

Slankekure nedsætter din forbrænding
Ved slankekure sker der det, at din krop indstiller sig på at forbrænde færre kalorier hver gang, du indleder en kur. Når kuren stopper, og du begynder at spise normalt igen, vil din forbrænding stadig være nedsat. Det gør, at du ikke kan spise det samme som før kuren uden at tage på.  Forklaringen er fysiologiske mekanismer, øget sultfølelse og nedsat mætheds fornemmelse, der træder i kraft for at modvirke vægttabet.

 

Dermed resulterer gentagne slankekure i vægtstigning. Derfor er der ingen grund til at føle føle sig som en svag person, når slankekuren på lang sigt ikke lykkes for der er en helt reel forklaring på det.


Til top