Hvordan måles fedme

Fedme måles blandt andet i BMI, Body Mass Index, som fortæller om forholdet mellem en persons vægt og højde. Til højre på siden kan du teste dit BMI. 
Vejer du fx 100 kg og er 1,80 m høj, er dit BMI 100 delt med (1,80x1,80), dvs 100/3,24 = 31 
Risikoen for udvikling af alvorlige følgesygdomme, som fx type 2 sukkersyge, stiger eksponentiel med BMI, således at jo større BMI, jo større risiko for udvikling af følgesygdomme. Men også hvor fedmen sidder på kroppen, har betydning for udvikling af følgesygdomme. Bugfedme er således meget mere farlig end fedme lokaliseret i underhuden. 
Verdens Sundheds Organitationen - WHO - har udarbejdet nedenstående klassifikation, som definerer BMI grænserne for normal- og overvægt samt fedme.

Som det fremgår af tabellen, er der en sammenhæng mellem BMI, og udvikling af følgesygdomme.

 

 Klassifikation  BMI  Risiko for følgesygdomme
 Undervægt  <18,5  Forhøjet
 Normalvægt  18,5-24,9  Middel
 Overvægt  25-29,9  Forhøjet
 Fedme klasse I  30-34,9  Moderat forhøjet
 Fedme klasse II  35-39,9  Svært forhøjet
 Fedme klasse III  >40  Meget svært forhøjet

 


Til top